OBS Kvalitets arbejdet er vigtigt - derfor skal alle med. Vi ændrer workshops til online…
Green Care Netværkets inspirationsdag og årsmøde fredag d. 10.april.
Nye muligheder for initiativer der involverer natur, dyr, landbrug og haver.
Tid – Fredag d. 10. april kl. 9,30 – 15,30. Sted – Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup
Green Care Netværkets Inspirationsdag er for alle jer der brænder for at integrere naturbaserede løsninger i sundhed, social omsorg og lokalsamfund. Dagen byder på vidensdeling, netværk og inspiration til nye samarbejder inden for green care.
I år er rammen det sociale landbrug Østagergaard ved Jystrup. Østagergaard er et biodynamisk dyrket, socialt landbrug med traditioner som forener landbokultur med et visionært natursyn og en inddragende pædagogisk kultur hvor der er plads til de fleste. Gården er afsæt for læring og beskæftigelse for en bred målgruppe.
Tilmeld her
Vi vil
a. Præsentere, inspirere og rykke deltagerne fagligt igennem praksis ud fra Green Care Netværkets hjørnesten – Natur, Have, Dyr og Landbrug
b. Skabe netværk mellem alle aktører; professionelle, frivillige og lokale ildsjæle.
c. Synliggøre fordelene ved naturbaserede indsatser for sundhed og social trivsel.
d. Give grobund for nye idéer og partnerskaber.
Programmet
Vi præsenterer sanselige og inspirerende oplæg på en guidet rundtur med udgangspunkt i Green Care Netværkets 4 hjørnesten: natur, landbrug, dyr og have. Oplægsholderne er væsentlige aktører inden for hver deres felt.
- Mød Iværksætter og PhD Thuri Kledal NaturRefugium.
- Naturterapeut og forfatter Nina Baun.
- Forstander for Østagergaard Maria Brøndum.
- Sygeplejerske og haveaktivist Ella Hilker fra Haverefugiet.
- Pædagog og rideterapeut Maja Frederiksen fra Familien Frederiksens Isheste og Rideterapeutforeningen og forperson for Green Care Netværket Carsten Ørting Andersen.
Inspirationsdagen slutter kl. 14.00.
Generalforsamlingen starter ca. kl. 14.15 og er for medlemmer!
Vi runder dagen af med at afvikle til den årlige generalforsamling for medlemmerne hvor der blandt andet gives status på bestyrelsens løbende strategiarbejde og hvor der er valg til bestyrelsen. Indbydelse og foreløbig dagsorden finder du her!
